| |
MIT MØDE MED BRUGERFORENINGEN
Jeg er en ung mand på 45 år, der det meste af mit voksne liv har været ude på arbejdsmarkedet, mest inden for entreprenørområdet.
I en årrække har jeg desværre også været afhængig af hårde stoffer. Dette misbrug medførte sammen med andre uheldige omstændigheder at forhold til det modsatte køn gik i stykker, jeg mistede min bolig og til sidst også mit arbejde.
Efter at have været sygemeldt nogen tid foreslår min kommune i slutningen af 1990, at jeg søger om pension. Jeg var blevet et problem. De anførte samtidig at revalidering ville være formålsløs. Påstår indirekte at jeg nærmest aldrig har arbejdet. Jeg forstod ikke en skid. Jeg følte det som en total falliterklæring. Skulle jeg slet ikke arbejde eller foretage mig noget konstruktivt mere. Man føler sig totalt kasseret, ubrugelig. Jeg kan huske at jeg græd, som var jeg pisket, men de fik mig til at søge, eller som jeg selv følte det: skrive under på min egen dødsdom. Jeg blev pensionist. Nu var alt op til mig selv, men når man i årevis har levet et dobbeltliv var bekendtskabskredsen skrumpet ind. Jeg var de senere år begyndt at isolere mig.. Jeg duede jo alligevel ikke. Når jeg var sammen med almindelige dødelige, var jeg altid nødt til at skjule visse ting om mig selv. Livet var for mit vedkommende blevet noget lort.
En dag - heldigvis vil jeg sige - løb jeg ind i nogle bekendte, der fortalte om en forening der var startet, for mennesker, der var ude i et misbrug, med alt hvad det indebærer men som også som jeg var rimeligt velfungerende. Brugerforeningen kaldte de den. En forening for misbrugere.
Her var døren til aktivitet og liv sammen med andre, der var i samme båd. Hold da ferie, hvor har vi savnet sådan et sted. Vores liv havde gjort at mange var meget ensomme, ja endog hjemløse. Og endnu mere vigtigt, der blev taget enormt godt imod mig, da jeg kom første gang. Rare mennesker, god stemning, et hus der summede af liv. Ja jeg troede det var løgn.
Her var der en masse lækre lokaler. Jeg havde den store glæde, at få lov til at være med til at male og indrette vores nyerhvervelse. Hurra!! Jeg havde fundet nogen, der havde brug for mig, her kunne man møde andre der var isamme situation som en selv.
Med Brugerforeningens start var et nyt kapitel startet. Vi misbrugere har altid været meget splittede , af mange forskellige grunde, vi har været lette at træde på. Med foreningen har vi mulighed for at påvirke de problemstillinger der vedrører mennesker som os. En anden god ting jeg nyder her på stedet er at der også er mulighed for fysiske aktiviteter.
Foreningen har fire Mountainbike cykler, som vi kører race på i skoven. Når vi trænger til frisk luft, og det foregår i smuk natur i Hareskoven. Brugerforeningerne er blevet det talerør vi brugere har manglet. Det viser sig jo også at den etablerede behandler stand i høj grad ikke kan undvære os. I årevis har der ikke været et sted hvor behandlere og andre kunne få svar på spørgsmål om livet som narkoman. Nu kan de henvende sig her i foreningen og få råd og hjælp. Vi har trods alt problemet tæt på. Vi får tilstadighed henvendelser fra nær og fjern. Vi har fået lavet en hjemmeside (homepage) på internettet, hvor der har været god søgning. Den første måned har der været ca 900 besøg, så der er god brug for os. Brugerforeningen er blevet en god og værdifuld del af narkodebatten.
Med venlig hilsen
Claus |
|