| |
Metode, målgruppe, feltperiode: 05/03/99
Interviewundersøgelsen som er besvaret anonymt, forløb fra ultimo april 97 og til 28.7.97, hvor de 70 svar, som denne beregning bygger på, forelå.
Det har ikke været muligt, at få direkte adgang til klienterne på distriktscentrene eller ambulatorierne, idet der foregik en aktuel undersøgelse (Bruger erfaringer af Mag.art. Steffen Jöncke) igangsat af Socialdirektoratet 7. kontor. Socialoverlæge Peter Ege blev forespurgt om foreningen måtte lægge interviewskemaerne ud til besvarelse på centrene, men dette blev desværre ikke tilladt. Resultatet blever således at de svagest fungerende grupper ikke er repræsenteret i denne undersøgelse.
Besvarede skemaer stammer hovedsageligt fra medlemmer af foreningen, der behandles i Københavns kommune og i Københavns amt, foruden nogle enkelte der behandles i forskellige andre sjællandske amter.
Medlemmerne af foreningen er typisk tilhørende den bedre fungerende gruppe af behandlede stofbrugere og alene det element, at de har overskud og tid til jævnligt at frekventere foreningen, tyder på at dette nævnte overskud er tilstede.
Kommentarer vedrørende hovedtal på baggrund af 70 indkomne besvarelser:
Kun knap 3 % har taget stoffer i mindre end 5 år, 17 % i 6 til 10 år, ligeså mange har taget stoffer i 11 til 15 år, mens ca. 63 % har taget stoffer i mere end 16 år.
59 % angiver at have været i behandling mellem 1 og 5 gange, 19 % 6 - 10 gange og 22 % har været i behandling mere end 10 gange.
83 % har overvejet at begå selvmord.
Kun ca. 8 % er i en eller anden form for beskæftigelse. De øvrige er enten modtagere af dagpenge, pension eller kontanthjælp.
På spørgsmålet om hvorvidt livet for den enkelte stofbruger er blevet bedre efter vedtagelsen af den nye metadonlovgivning (d.v.s. efter d. 1.1.96), svarer 87 % nej, mens kun 13 % svarer ja.
93 % angiver, at de ville foretrække en mere smidig administration af metadondosis, d.v.s. mulighed for at få ændret den daglige dosis op eller ned efter det aktuelle behov.
(Peter Raschke fraråder i sin bog "Substitutionsterapie" om Hamburgprojektet, strikte regler for bl.a. dosis. P.g.a. stofbrugernes store individuelle forskellighed, skal man kunne indrette sig på patientens aktuelle situation.)
67 % siger, at de slet ikke modtager nogen form for behandling ud over udlevering af metadon.
Kun 4 % mener, at den sociale behandling er forbedret efter ikrafttræden af den nye lov. Hele 83 % svarer nej på dette spørgsmål.
69 % føler sig ikke "korrekt" og "voksent" behandlet. Af de 31 % som gør, er 22 % stadig i behandling hos egen læge. Andre 36 % behandles på samme klinik som før lovændringen, mens en enkelt respondent behandles på et nyt ambulatorium.
Hele 71 % mener, at der er for megen "opdragelse" fra behandlernes side. 53 % mener, at der ikke bliver taget individuelle hensyn. Tendensen lige ovenfor er på de to netop nævnte punkter den samme; af de som ikke føler sig "under opdragelse" og som mener, at der bliver taget individuelle hensyn, er en pæn andel i behandling enten hos egen læge eller på samme klinik som før lovændringen.
49 % ville foretrække metadonampuller (injicerbar metadon), mens de øvrige ser ud til at være tilfreds med den eksisterende ordning (piller og saft).
Hvis det var muligt at vælge frit mellem heroin- og metadonbehandling, ville 76 % vælge heroin, 20 % ville vælge metadon, mens de resterende ville foretrække en kombination af disse to medicintyper.
79 % svarer, at de jævnligt bruger andre stoffer end dem de får ordineret. 53 % af disse bruger jævnligt nerve-, sovemedicin, 27 % bruger jævnligt speed / kokain, mens 87 % jævnligt bruger heroin.
96 % mener, at dette sideforbrug ville bortfalde eller blive væsentligt mindre, hvis der var mulighed for ordinering af tilstrækkeligt heroin (under kontrollerede forhold).
75 % angiver, til stadighed at være nødsaget til at begå kriminalitet for at kunne skaffe penge til sideforbrug. 100 % mener, at dette ville ophøre ved (tilstrækkelig) lægeordinering af heroin.
94 % er villige til at betale for den lægeordinerede heroin.( 20-70,-.kr.pr.dg.)
19 % af respondenterne modtager behandling i distriktscentre, samme procentandel modtager behandling i ambulatorium, 17 % på klinik, 21 % hos egen læge, 7 % ved Falck, 14 % modtager behandling i "andet" regi og kun 3 % er ikke i behandling på interviewtidspunktet. |
|