BrugerForeningen ønsker Danmarks stofbrugere et godt, helse og lykkebringende og ikke mindst fremgangsrigt 2012.
- Vi ønsker et 2012 hvor vi forhåbentligt oplever en betragtelig reduktion af de alt for mange overdosisdødsfald - med lovliggørelse og åbning af fixerum i alle store og mellemstore byer - men også med langt flere tilbud om gratis naloxone og andet overdosisredningsudstyr.
Vi ønsker ligeledes en længe ventet justering af Sundhedsstyrelsens betingelser for heroinbehandling. Nu er det virkeligt på tide at afdramatisere og lempe tilbuddet omkring den medicinske lægeordinerede heroin, bl.a. sådan at de der sniffer eller ryger heroin også gives adgang og uden at det som nu kræves, at de SKAL starte med at fixe for overhovedet at komme i betragtning.
Vi ønsker endvidere mulighed for selvadministration, således at dem der beviseligt selv klarer at administrere deres heroin, kan få den udleveret f.eks. til en uge af gangen fra klinikken eller endnu bedre på det nærmeste lokale apotek. Det er også på tide at ophæve stavnsbåndet, dvs. stop for krav om flere daglige fremmøder på klinikkerne, ligesom det er vigtigt at stofbrugere i mindre byer også bliver tilbudt heroinbehandling parallelt med den øvrige substitutionsbehandling herunder metadon- subutex- og suboxone. Det er da fuldstændigt tosset at vi til stadighed har betydeligt bedre og friere forhold hos den lokale pusher - end der findes på de statsregulerede heroinklinikker der koster samfundet i omegnen af 60-70 mill. kroner årligt. Vi håber virkeligt at den nye regering og Enhedslisten vil give os nogle ordentlige muligheder for at starte med at leve et bedre liv, hvor det hele ikke drejer sig om heroin og hvor vi bare bliver fastholdt og begrænset af heroinbehandlingen.
De nuværende regler kræver at deltagerne møder på klinikken to gange om dagen på alle årets 364 dage. Vi håber at 2012 bliver året hvor heroinbehandling bliver human sådan at dem der modtager den, kan starte med at påtage sig arbejde, studere, dyrke sport og/eller hobbies - kort sagt leve et liv med muligheder der ligner alle andre medborgeres i Danmark.
***BrugerForeningen har rundet 18 år!
Onsdag den 9.11. fejredes BF på sin 18 årsdag af godt hundrede feststemte gæster og en glad og stolt Dr. Henrik Thiesen modtog meget velfortjent årets BrugerVenpris.
- BF siger hjerteligt tillykke - og som Monkey i rammen: "Fuck the War on Drugs"!
Over 100 feststemte receptionsgæster mødte frem og fejrede BF's 18 årsdag på festligste vis. Formand Jørgen Kjær bød velkommen og opfordrede alle til at holde til et minuts stilhed og mindes de alt for mange bortgåede stofbrugere - og fortsatte derefter: "Vi har det godt i Danmark - hvor heroinbehandlingen endelig blev en realitet sidste år. Men desværre endnu ikke på en facon hvor de allerfleste aktive stofbrugere kan deltage. Derfor opfordrer vi nu landets politikere til at beordre Sundhedsstyrelsen om at ændre lovene sådan, at Københavns Kommune kan sende en sygeplejerske eller to med vores dagsdoser til delvis indtagelse i BF. Her er vi mindst 25-30 aktive stofbrugere der gerne vil starte med at sniffe, ryge eller indtage den legale og lægeordinerede heroin på sikker og civiliseret vis. En sådan sattelitordning vil være utrolig billig og betyde at vi kan fortsætte vores, syntes vi ikke mindst selv, vigtige arbejde med bl.a. at hjælpe andre stofbrugere og med at undervise studerende og skolebørn, samt holde oplæg for fagfolk - og SprøjtePatruljen der opsamler brugte sprøjter på Vesterbro vil kunne fortsætte arbejdet, ligesom vi vil kunne fortsætte med at drive foreningens aktivitets og værested, som frivillige stofbrugere holder åbent på alle hverdage året rundt.
I forhold til Sverige har vi stofbrugere det fantastisk godt i Danmark, derovre er sterilt vand nemlig gjort receptpligtigt, udelukkende for at forhindre deres stofbrugere i at anvende vandet sammen med stofferne. Det er jo komplet absurd, men desværre er det dagens realiteter for vores svenske søstre og brødre. De bliver også smidt ud fra substitutionsbehandlingen i minimum 6 måneder hvis deres urinprøver afslører at de har taget benzoer, røget hash eller drukket øl eller spiritus. Det er forbudt når man er i substitutionsbehandling - også selv om man aldrig har oplevet et alkoholproblem. Der findes dog også potentiale for visse forbedringer i Danmark - det er nemlig fuldstændigt håbløst at man forlanger at stofbrugere skal møde op på heroinklinikken to gange om dagen 364 dage om året - og som altså overhovedet ingen fridage har. Den slags ville man aldrig forlange af andre mennesker der er afhængige af medicin. Så hvorfor i alverden skal vi stofbrugere finde os i det - på sigt må vi forlange at lægeordineret heroin bliver udleveret fra apotekerne ligesom al anden medcin. Det nuværende totalt hysteriske kontrolsystem virker nedværdigende og er en helt urimelig forskelsbehandling der er utroligt omkostningskrævende for staten, men så sandelig også for de involverede stofbrugere der alle længes tilbage til de dage hvor de bare kunne sove længe eller blive hjemme ligesom alle andre på en søndag. Overlæge Christian Hvidt BrugerVen prismodtager årgang 2010 motiverede valget af dette års prismodtager - Københavns Kommunes overlæge ved SundhedsTeam og Sundhedsrum Henrik Thiesen modtog både glad og stolt hædersprisen og brugte passende lejligheden til også at forære BF en aktivisttaske til foreningens Opiat Museum - så nu er de vigtigste redskaber til at redde overdoser med også kommet på museum. Drikkevarerne og den overdådige buffet med hjemmelavede chokoladedyppede jordbær og de lækre sandwich, fik hurtigt ben at gå på, så snart blev der også hentet pizzaer og fødselsdagsfesten fortsatte med hyggelige løjer såsom helikopterflyvning og andre morsomme påfund til hen imod midnat, hvor de da godt trætte aktivister kunne pakke sammen og lukke af efter en rigtig mindeværdig 18 års fødselsdag.
***
Eksperter: Legaliser alle stofferne
Agenda 23. oktober 2011 kl. 16:03 på DR P1.
Hør udsendelse (57:21) javascript:DRPlayer('','','/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=2410359','')
Af Rasmus Poulsen
En gang var alle euforiserende stoffer lovlige. Og den gang var der faktisk ikke så mange der tog dem. Så blev stofferne forbudt og et helvede af misbrug brød løs. I hele verden kæmper man en svær kamp imod stofferne, der siver ind i ethvert samfund, uanset hvor forbudte de end er og hvor aggressivt man bekæmper dem, der sælger og bruger dem.
Men de senere år er der kommet en stigende tendens til at mene, at vi simpelthen bare skal lovliggøre stofferne. Ikke bare fri hash eller heroin til de hårdest ramte narkomaner - næ en total legalisering af alle euforiserende stoffer. Og det er bestemt ikke hippierne der kæmper for det. Det er politifolk, dommere og efterretningsagenter, der laver lobbyarbejde for det, økonomer der skriver ledere om det i deres højest estimerede tidsskrifter, og efterhånden også magtfulde politikere i de lande der er aller hårdest ramt af den vold og dødelighed, vi har vænnet os til at se som en selvfølgelig konsekvens af stoffernes tilstedeværelse. Det lyder skørt, men i løbet af udsendelsen i dag, vil vi forhåbentlig blive klogere på, hvorfor den holdning vinder frem.
En af dem der går i spidsen i kampen imod forbudspolitiken, er en amerikaner ved navn Jack Cole. Han er pensioneret politibetjent og har sammen med nogle af sine tidligere kollegaer dannet organisationen LEAP, der står for Law Enforcement Against Prohibition - Retshåndhævere Imod Forbud.
- Alle stoffer skal legaliseres. Og det er vigtigt at det er alle stoffer. Jo farligere et stof, jo mere grund til at legalisere det. For man kan ikke kontrollere det på andre måder. Hvem kontrollerer stofferne nu? De kriminelle. De bestemmer hvilke stoffer, hvor stærke, hvad de skal fortyndes med, hvad de skal koste, hvem der må købe og hvor de bliver solgt. Vi skal tage ansvaret over de stoffer tilbage. De skal legaliseres og reguleres. Når man legalisere stoffer, fjerner man med det samme volden. Og man standser overdoser, hævdede Jack Cole.
Han bygger sine holdning på tal fra hele verden og så fra sine egne erfaringer som narkotika betjent der både husker tiden før og under den verserende "War On Drugs".
- Da jeg kom ind i korpset i New Jersey i 1964 havde vi 1700 betjente og vi havde en syv mand stor narkotika afdeling. Og seks år senere var syv betjente stadig tilstrækkeligt til opgaven med narkotika bekæmpelse. Og så pludselig i oktober 1970 gik vi fra en syv personers afdeling til et 76 personers narkotika bureau. Fra dag til dag. Betalt af regeringen.
Når man forstørrer en afdeling med kun én opgave til 11 gange dens oprindelige størrelse, sker det med en forventning om at der kommer til at ske 11 gange så mange anholdelser. Og det her foregik over hele USA.
Så det følgende år var vi ude og arrestere alle vi kunne få øje på eller komme i tanke om. Og hvis man ser på statistikkerne, var antallet af arrestationer for ikke-voldelige stof forbrydelser omkring 10.000. I 1970 steg det til 415.000 som vi anholdt det år for ikke-voldelige stof forbrydelser.
Vores chefer ville have Krigen Mod Narko til at se ud som den mest nødvendige ting, vi kunne lave. For de penge regeringen brugte på at uddanne så mange narko betjente i 1970, ville de ikke bruge året efter. Med mindre vi kunne få det til at se ud som om det var fuldstændig essentielt.
Så vi løj. Vi snød med statistikkerne. Der var ikke særlig mange narkohandlere på det tidspunkt. Særligt ikke der hvor jeg arbejdede i forstæderne til NYC.
Så de satte os undercover betjente ind på små vennekredse. 10-15 unge mennesker og fredag aften er der måske nogen der spørger om der skal tages stoffer. Og hvis ingen siger det, så var det mit job. Og hvis nogen var med på den, var der måske en anden der havde adgang til en bil som så ville køre ind til byen og købe fx to joints eller et LSD trip til de forskellige medlemmer i gruppen inkl. mig. Og når de så kom tilbage med deres minimale stof mængder og gav mig min bestilling, blev de til "big-time narkohandlere", for det var hvad vi kaldte dem.
Jeg blev i gruppen indtil jeg havde fået alle medlemmerne. Og det var nemt, for de tjente ingen penge på det, så det gik på tur. Det gjorde hver af os agenter. Vi havde omkring 10 grupper hver i forskellige byer. Så efter ca. 45 dage lavede vi razzia. Jeg havde den slags sager på måske 100 mennesker.
Så rullede vi ud om natten og sparkede dørene ind. Og når vi kom til stationen havde vi allerede tilkaldt tv stationerne, så vi ku få deres billeder i aviserne og ødelægge deres omdømme. Og når vi havde linet 100 personer op ad væggen, kom chefen ud og sagde "se, der er 100 store narkohandlere vi har taget ud af jeres område. Det her er et kæmpe problem. Vi skal bruge flere penge og strengere lovgivning. For det her vil ødelægge samfundet." Det var alt sammen noget vi fandt på!, siger Jack Cole.
- I mit land har vi gjort det så slemt at hvis du blir taget med så meget som en joint, så mister du kørekortet. Hvis du er fx en 20årig person og har en familie du forsørger og du mister kørekortet er det et stort problem. For vi har ikke noget kollektivt trafik system. Så med mindre du bor i en storby kan du ikke komme på arbejde, hvis du ikke har en bil. Så vi tager folks job fra dem og skader dermed hele stofbrugerens familie. Til sidst bliver de nødt til at stjæle for at overleve. Ingen vil ansætte dem, fordi de har en dom. I modsætning til en afhængighed, så hænger en dom ved dig resten af livet.
- Ifølge DEA havde vi, da vi startede Krigen Mod Stoffer, omkring 4 millioner mennesker i USA som havde brugt et illegalt stof. Det var omkring 2% af befolkningen. Nu har vi 112 millioner mennesker - 46% af den nuværende befolkning.
- Vi havde kun alkohol forbud i 13 år. Og på de år skabte vi organiseret kriminalitet, vi hævede drabs raten til det hidtil højeste. Og vi skabte mere korruption især blandt politiet end der nogensinde havde været før. Og det kunne vi ikke stå inde for, så vi afskaffede den lov i 1933. Dagen efter var Al Capone og hans kumpaner arbejdsløse og slog ikke hinanden eller os betjente ihjel. Drabs raten og korruptionen dalede til næsten ingenting. Og der blev det i næsten 35 år. Indtil Nixon erklærede krig mod stoffer. Nu er det lagt værre end under alkohol forbuddet.
I Danmark er en af Jack Coles meningsfæller økonom og kommentator Niels Westy Munch-Holbek. Han siger:
- Ifølge undersøgelser, har amerikanske unge i dag lettere ved at skaffe stoffer end alkohol.
Niels Westy foreslår, at man i Danmark kan indføre en model i forhold til stoffer der svarer til Sveriges alkohol model, hvor man har Systembolaget som varetager alkohol salget.
-På den måde kan man få kontrol med stof salget. pusherne er jo ligeglade med, hvem de sælger til. Men i en forretning kan man lave sanktioner.
Et af argumenterne for legalisering er, at forbuddet ikke har ført til mindre fstofbrug. Snarre det modsatte.
- WHO lavede undersøgelse i 2008 hvor de undersøgte sammenhængen mellem lovgivning og forbrug. Og de fandt simpelthen ingen sammenhæng. Der var stort set procentvis lige meget stofbrug i Sverige og Portugal som har henholdsvis Europas strengeste og lempeligste stofpolitik, siger Niels Westy og fortsætter:
- En anden ting man kunne forestille sig ville ske, er også at selve stoffer bliver bedre og mindre skadelige. Der ville sandsynligvis være en økonomisk interesse i at lave stoffer med færre bivirkninger. Stofferne vil blive svagere, fordi de bliver stærkere af at være forbudte - bl.a. pga. at de skal smugles. Under alkohol forbuddet blev det mere og mere spiritus man drak, frem for øl og vin, for det kom til at handle mere om virkningen end om nydelsen. Folk blev blinde af det og døde af det. I slutningen af alkohol forbuddet begyndte folk at injicere alkohol!*
Om en stof legalisering vil blive til virkelighed er en anden historie. Men både Niels Westy, socialoverlæge Peter Ege og Jack Cole er optimistiske.
- Jeg tror, der er en anden holdning hos befolkningen end officielt fra politikerne. Når man sætter sig ned og snakker, har jeg kun oplevet at folk ændrer mening, siger Niels Westy.
En af de politikere der taler imod legalisering og for en strengere kurs imod stoffer er De Konservatives Tom Behnke. En gang var han ellers af en anden opfattelse. I 1993 skrev han en kronik der anbefalede lovliggørelse med mange af LEAPs argumenter. Han skrev bl.a.:
- Først og fremmest bør vi få begrænset følgerne af narkotikabrug. Det betyder, at vi skal have nedbragt kriminaliteten, der følger af de store omkostninger forbundet med forbruget, og samtidig skal vi have begrænset antallet af dødsfald og sygdom i forbindelse med narkotikabrug.
I dag siger Tom Behnke dog til Agenda:
- Prisen for at lave en legalisering ville være at alle ville få nem adgang til euforiserende stoffer. Og der vil være rigtig mange som vil have svært ved at kunne forstå, at narkotika er farligt, når nu det er fuldt lovligt. Derfor er man nødt til at fastholde den kurs man har nu, for at holde tilgangen af nye stofbrugere nede på et minimum.
Det sted i verden hvor man er gået længst i retning af legalisering er i Portugal, hvor man de sidste 10 år har haft en afkriminalisering af alle stoffer. Det betyder at borgerne må have ethvert stof på sig i en mængde der svarer til 10 dages forbrug.
Resultaterne af det forsøg peger ikke på at Tom Behnke vil få ret i sin frygt. En undersøgelse af det portugisiske projekt offentliggjort i British Journal of Criminology konkluderer, at forsøget har medført færre stofmisbrugere generelt, et drastisk fald i tilgangen af nye stofbrugere, en bremsning af spredningen af HIV blandt stofbrugere og færre overdoser. Det eneste stof Portugal har set en stigning i bruget af, er cannabis. Det er dog steget mindre end i det øvrige Europa og USA. 13% af portugisiske 15-16årige har prøvet pot. Det generelle tal for den aldersgruppe i Europa er 19%. Og i USA har 32% af aldersgruppen røget pot.
***
Godt på vej til fixerum -
Nanna W. Gotfredsens tale ved uddelingen af Gadejuristens Anerkendelsespris 2011
Lørdag, 01 okt 2011.
Fixerummet Insite i Vancouver har kæmpet hårdt for at bestå og vandt i går en banebrydende sejr i den canadiske højesteret. På linket kan man se en kort dokumentar om baggrunden for behovet for dette fixerum (nederst på siden).
Insite er fra dets åbning i 2003 drevet af PHS, Portland Hotel Society, en NGO, der arbejder for en målgruppe der under sagen blev beskrevet som ”hard to house, hard to reach, and hard to treat”. PHS driver fixerummet med økonomisk støtte fra Vancouver Coastal Health Authority, dvs. af sundhedsforvaltningen i Vancouver.
Fra september 2003 fungerede Insite på en meddelt 3-årig særtilladelse, der betød, at stofbrugere i forbindelse med brug af fixerummet var undtaget for strafforfølgelse for overtrædelse af den føderale narkotikalovgivning. Særtilladelsen blev siden forlænget til december 2007 og så til juni 2008. Den konservative premierminister Stephen Harper, der nu var kommet til magten om end blot ved en skrøbelig mindretalsregering, var imidlertid ikke indstillet på at forlænge særtilladelsen. Tværtimod, og fixerummet Insite – der på et væld af måder gennem omfattende forskning havde dokumenteret sin overvældende succes i forhold til at redde liv og helbred, øge behandlingstilgangen og behandlingssucces målt på ophør med brug af illegale stoffer samt fuldt ud finansierende sig selv gennem reduktion af skadevirkninger og endda generere nettogevinst på årligt ca. 6 mio. $ - stod nu til at skulle lukke. Den Vancouver-baserede forening af stofbrugere, VANDU, gik nu hånd i hånd med PHS til domstolene, støttet af advokater med rødder hos Gadejuristens kolleger i Pivot Legal Society, Vancouver.
Delstatsdomstolen i British Columbia gav i maj 2008 PHS og VANDU fuldt medhold og udstedte en permanent forfatningsretlig undtagelse til strafferetlig forfølgelse for overtrædelse af den føderale narkotikalovgivning i forbindelse med drift og brug af fixerummet. Af selve dommen hhv. pressedækningen fremgik følgende vedrørende baggrunden for dommer Pitfields dom: At lade stofafhængige indtage illegale rusmidler under sikre og sundhedsfagligt forsvarlige omstændigheder, er udtryk for en fornuftig sundhedsmæssig tilgang og omsorg, og de involverede, stofbrugere og personale, skal ikke være truet af politi og straffeapparat i den forbindelse. Dommeren udtalte også, at man som samfund ikke bare kan se igennem fingre med omgang med illegale stoffer, men når disse stoffer nu engang er her, kan man heller ikke svigte at håndtere deres tilstedeværelse og de potentielle skadevirkninger med bedst muligt individuelt udfald. ”Sagt helt enkelt”, lød det fra dommer Pitfield, ”kan jeg ikke erklære mig enig i statens anbringende om, at en stofafhængig skal være henvist til at nære sin addiktion under risikable forhold, når sikre omgivelser, der endda kan føre til rehabilitering, er et alternativ”. Hele dommen er særdeles læseværdig, hvilket hermed anbefales.
Insite kunne på den baggrund umiddelbart fortsætte sit livreddende virke. Premierminister Harper var imidlertid fortsat på krigsstien overfor stofbrugerne og sendte sagen i den canadiske højesteret. Her afgjorde dommerne enstemmigt sagen i går. Til Insite's fordel. Dommen kan læses her. Fixerummet Insite fortsætter og det er forventet, at etablering af fixerum snart vil ske også i resten af Canada, hvor der er behov for sådanne tiltag. Her kan dele afInsite’s pressemøde i går ses. Det blev afholdt i selve fixerummet på Hastings Street, Down Town East Side, Vancouver.
Godt på vej til fixerum også i Danmark
Kort før Folketingsvalget d. 15. september 2011 stod det endelig klart, at der nu var politisk flertal for etablering af fixerum i Danmark. Dette endda uafhængigt af, om blå eller rød blok ville løbe af med sejren, fordi Liberal Alliance erklærede sin uforbeholdne støtte; man ville stemme for fixerum uafhængigt af valgets udfald. Se hertil Berlingske Tidende d. 14. september 2011:
”I det nuværende folketing er Liberal Alliance tungen på vægtskålen, og da partiet støtter fixerum, er regeringen reelt i mindretal i spørgsmålet. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance forklarer:
- Vi har en forpligtigelse til at hjælpe de allersvageste i samfundet, og fixerum vil være en stor hjælp for stofmisbrugerne.
Simon Emil Ammitzbøll understreger, at Liberal Alliance vil stemme for fixerum uanset resultatet af valget i morgen.”
Det hårdest ramte område af fraværet af fixerum i Danmark, nemlig Vesterbro, mobiliserede tilbage i 2005 ved etableringen af Dugnad Vesterbro på initiativ fra vesterbro’erne Michael Lodberg Olsen, Evy Frantzsen og Nanna W. Gotfredsen og stillede efter åbnings-Dugnad’en bl.a. krav om fixerum som en nødvendig skadesreducerende foranstaltning og som en indiskutabelt nødvendig forlængelse af et behandlingsforløb, hvis stofbrugerliv og -helbred ellers blev anset for væsentlige at redde. Stofafhængighed (stofaddiktion) er en alvorlig socialmedicinsk tilstand, der i mange tilfælde, når den først har manifesteret sig, er langvarig og/eller tilbagevendende. Stofafhængighed er til gengæld ikke et ’demokratisk fænomen’. Det manifesterer sig ikke hos hvem som helst, men først og fremmest hos mennesker der har ondt. Rigtig ondt. Gadefolket på Vesterbro har ondt, forfærdelig ondt og har haft det i årevis, mange stort set fra de blev til. Ville man virkelig ikke bidrage til at sikre, at de ramte stofbrugere i højere grad kunne overleve og gøre det med helbredet i behold? Det ville man gerne. Sagde man. I hvert fald lidt af vejen. Men tage skridtet fuldt ud til og med fixerum, ville man ikke. På bekostning af stofbrugernes overlevelse, helbred og værdighed, ville man i stedet fortsat forfølge den massive strafferetlige vægtning i den samlede narkotikaindsats; en tilgang der ikke på nogen måde, nogensinde, har bevist eller vil kunne bevise sit værd – snarere tværtimod. Den aktuelle verdensomspændende narkotikapolitik skader langt mere end den gavner. Den aktuelle narkotikapolitik dræber.
Borgerne på Vesterbro ville det fortsat anderledes og brugte en pose offentlige afladskroner på at åbne en café – med toilet. Café Dugnad. De tog kurser i at give modgift ved overdoser. Og har reddet mange liv, mens vi alle har ventet alt for længe på egentlige fixerum. En lang historie kunne i urimelig korthed lyde sådan her: Denne rummelige tilgang til stofbrugere blev i sommeren 2010 tilsyneladende ’for meget’ – ikke for regeringen i første række, men for lokale aktører, der efterfølgende endda skummede fløden, og for visse lokale politikere, tilmed af en farve man vel ikke lige havde forventet sig netop dette af. Det politiske rænkespil der nu blev liret af og dets konsekvenser, skal man vist være politiker hhv. embedsmand for at forstå, og i hvert fald for at synes om. Begivenhederne går lokalt under betegnelsen ”da Indlandsisen kom”. Men Vesterbro kan man ikke bare sådan lige tage livet af. Heller ikke ved hjælp af indlandsis. Lokale borgere fortsatte ufortrødent og forsøgte sig først med etablering af fixerum i en venlig rigmands lokaler i kælderen i Reventlowsgade 28. Nok så uvedkommende juridisk fikumdik fik imidlertid fogedretten til at forhindre, at lokalerne blev taget i påtænkte anvendelse, mens retten dog ikke forholdt sig generelt til lovligheden af fixerum. Én dag fra åbning. På selve dagen, hvor fixerummet skulle være åbnet, sad stofbrugerne fortsat lige udenfor vinduerne og indtog deres stoffer under stærkt uhygiejniske og livsfarlige forhold i dette års endda særligt kolde marts måned.
Vesterbro’erne overgav sig dog fortsat ikke. Hvis NIMBY – Not In My Backyard – fortsat skulle afgøre stofbrugerskæbner på Vesterbro, kunne man i stedet arbejde med en mobil løsning. Mobile fixerum er velkendte og velfungerende i udlandet. Gadejuristen bidrog bl.a. ved udarbejdelsen af et juridisk notat om stofindtagelsesrums juridiske status. Et notat, der konkluderer, at der ikke findes juridiske forhindringer for etablering af fixerum. Kun politiske. Foreningen Fixerum blev etableret. Frank Hvam, mangeårig beboer i netop Reventlowsgade, var medstifter af foreningen, som igen havde social iværksætter og vesterbro’er Michael Lodberg Olsen ved roret. Frank Hvam købte selv de første ’sociale aktier’, som muliggjorde indkøb af en gammel ambulance i Tyskland. Mandag d. 12. september 2011 kom ”fixe-lancen” første gang på hjul og i brug. Det var en succes og er det fortsat i skrivende stund. Man ’finder nemlig ud af det’ på Vesterbro. Måske især når fjerne politikere, embedsfolk og koopterede øvrige aktører undlader at blande sig. Men også på trods heraf. Gode løsninger for stofbrugerne og andet gadefolk på Vesterbro, er gode løsninger for os alle. Og når den nye regering træder til en af de kommende dage, bør der kunne forventes en ny, ansvarlig, saglig, evidensbaseret og human narkotikapolitik til afløsning af den for længst forældede.
En lang række aktører, såsom væresteder, men også offentligt tilgængelige toiletter mv., har i årene forud reageret repressivt i forhold til stofbrugernes behov for hygiejniske og sikre omgivelser. Den massive vægtning af kontrol og repression i narkotikaindsatsen forekommer nemlig - ulykkeligvis - også at have gennemsyret det såkaldte ’hjælpeapparat’. Stofbrugerne er blevet forment adgang, hvis de blot har været mistænkt for at have indtaget stof inden døre, er blevet meddelt også langvarige karantæner for selvsamme, væresteder og andre ’hjælpetiltag’ for hjemløse og funktionelt hjemløse har endda helt lukket for adgangen til toiletter, eller installeret et særligt lys – orange eller blåt – så brugerne ikke har kunnet undgå injektionsskader, fordi de ikke kan se, hvor venerne løber og derfor rammer forkert igen og igen med sår og i værste fald amputationer til følge. Dette er ikke skadesreduktion. Det er skadesproduktion. Stofbrugere er afgået unødigt tidligt ved døden, de har fået skader, er blevet smittet med diverse sygdomme som HIV og hepatitis som følge af sådanne repressive tilgange og som følge af fraværet af praktisk indiskutabelt nødvendige tiltag som fx fixerum.
Andre aktører har ”snoet sig”. På en række lokaliteter over hele landet har man efter bedste evne og typisk i absolut stilhed – som forudsætning for at kunne bevare disse små livreddende steder – skabt bare en lille smule plads for stofbrugerne – herunder for deres ledsagende stofbrug, som ellers havde været henvist til langt ringere og langt mere risikable forhold. Gadejuristen er ikke bekendt med, at stofbrugere er afgået ved døden i disse undergrunds-fixerum, og ved positivt, at disse steder har været overordentligt værdsat af stofbrugerne.
Dette smukke, rummelige og livreddende stykke socialmedicinske nødarbejde har med sikkerhed reddet mange menneskeliv gennem årene, hvilket Gadejuristen i anledning af vores 12 årsdag d. 24. september 2011 belønnede gennem tildeling af vores anerkendelsespris.
Gennem mere end 20 år har de såkaldte ”Tissekoner” på toiletterne i kælderen på hovedbanegården tilladt stofbrugerne at anvende toiletter og bad. Et ikke opgjort, men med sikkerhed stort, antal gange, har de dermed været der i netop det øjeblik, hvor der har været behov for at ringe 112, fordi en stofbruger har fået en overdosis og er blevet set synke sammen under toiletdørene. I tide. "Tissekonerne" fortæller, at de tidligt forstod, at det ikke fremmede processen at sige, at der var tale om en stofbruger, når de ringede 112. I hvert fald synes de at have erfaret, at hvis man undlod denne detalje og blot beskrev tilfældet som et ”hjertestop”, kom ambulancen hurtigere frem (!) "Tissekonerne" ser desværre ud til at være historie med udgangen af november måned i år. Vi håber, at DSB får øje på disse herlige damer og vil lade dem indgå i opsynspersonalet på de nye toiletter i Hovedbanegårdens store hal.
I nyere tid er Michael Lodberg Olsen og Dugnad Vesterbro selvsagt også afgørende aktører. Her havde man imidlertid vanskeligt ved at skulle holde sig til den tilsyneladende ufravigelige danske præmis, at der vel godt kunne drives undergrunds-fixerum, hvis blot man ikke talte højt om det. De fik indlandsisen at føle, gjorde de. Men de overgav sig aldrig. De fortsatte kampen.
Hovedbanens ”tissekoner”, Michael Lodberg Olsen og Dugnad Vesterbro var dermed sammen med rækken af øvrige særdeles anerkendelsesværdige aktører modtagere af dette års anerkendelsespris fra Gadejuristen; Gadejuristens Hardcore Harmreducer assist-pris for gennem årene at have kæmpet direkte, under jorden eller bag fjendens linjer for at sikre stofbrugerne rum for fix under ”krigen mod narkotika”, dvs. i krigen mod stofbrugerne. Nogle nævnt. Ingen glemt.
Mange tusind tak for Jer allesammen!
***
Kejserens nye klæder: Ingen juridiske forhindringer for fixerum – kun politiske!
Fredag, 02 sep 2011.
Gadejuristen offentliggør i dag et samlet juridisk notat, der omhandler fixerum og forholdet til dansk og international ret. Konklusionen er klar: Der er ingen juridiske forhindringer – kun politiske. Gadejuristen kalder det ”Kejserens nye klæder”, når politikere og andre aktører i debatten i årtier hårdnakket har hævdet, at det er ulovligt at oprette et fixerum. Gadejuristen præsenterer hovedlinjerne for folketingskandidater og vælgere til vælgermøde om fixerum på Vesterbro i aften.
Gadejuristen udsender i dag et samlet juridisk notat, der behandler såvel dansk som international ret og slår fast, at der ikke er nogen juridiske forhindringer for oprettelsen af et fixerum.
Ved debatmøde med deltagelse af kandidater til det kommende Folketingsvalg på Café Mandela på Vesterbro i dag fra kl. 17-19 vil Gadejuristen fremlægge hovedlinjerne i dette notat. Folketingskandidaterne Kamal Qureshi (SF), Lars Weiss (S), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Jakob Næsager (C) og Carl Christian Ebbesen (DF) vil efterfølgende diskutere, om vi skal have et fixerum efter valget.
På debatmødet vil de positive udenlandske erfaringer med fixerum ligeledes blive fremlagt, herunder ny forskning der viser, at stofbrugeres brug af fixerum kan føre til større behandlingssucces, og samtidig giver en nettogevinst for statskassen som følge af sparede udgifter for sundhedsvæsenet samt straffeapparatet.
Siden slutningen af 1990’erne har skiftende sundhedsministre med henvisning til INCB, FN’s Narkotika Kontroludvalgs, vurdering af narkotikakonventionerne hævdet, at det ville være i strid med Danmarks folkeretlige forpligtelser at oprette et fixerum. Kontroludvalget består af 13 personer med stort set udelukkende lægefaglig og farmaceutisk baggrund. Udlægningen af konventionerne er siden blevet tilbagevist af FN’s egne jurister, der bl.a. slår fast, at der juridisk set ikke er forskel på sprøjteudlevering og fixerum. Sprøjteudlevering har været en fast del af den danske narkotikaindsats siden AIDS-epidemien i 1980’erne. Emil Kiørboe, Gadejuristen siger: ”Det er rystende, at man med så dygtige folkeretsjurister, der arbejder i det danske embedsmandværk, fuldstændig har overladt fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser til 13 personer i INCB uden juridisk kompetence – tilmed med enorme skadevirkninger for de mest udsatte stofbrugere til følge”.
Først med regeringens handlingsplan ”Kampen mod Narko II” fra efteråret 2010, går man bort fra at henvise til narkotikakonventionerne, og vedkender sig herved, at der er tale om et politisk spørgsmål.
Det har ligeledes været hævdet, at de personer der har ønsket at oprette et fixerum kunne straffes for at medvirke til stofbrugernes forbrydelse ved at besidde stofferne. Dette tilbagevises klart i Gadejuristens juridiske notat, idet personalet i et fixerum ikke har meddelagtighed i besiddelsen af stofferne.
Det har senest været hævdet, at man kunne lukke et fixerum med besøgsforbudsloven, bedre kendt som ”hashklubloven”. Også dette tilbagevises af Gadejuristen, da det ikke er ulovligt at indtage stofferne, og da stofbrugernes forudgående besiddelse af stofferne ikke kan anses som et fixerums systematiske strafbare virksomhed.
Der har ikke været mangel på kreativitet i forhold til at skyde spørgsmålet om fixerum fra sig og undlade at påtage sig det politiske ansvar for ikke at hjælpe stofbrugerne til at undgå overdosedødsfald og berørte lokalmiljøer med at løse de narkotikarelaterede problemer, der har præget en bydel som Vesterbro i årtier.
Det leder tankerne hen på H.C. Andersens eventyr, ”Kejserens nye klæder”. Alt for mange i fixerumsdebatten har i årevis stået uden tøj på.
Der er ingen juridiske forhindringer – kun politiske. Det må være slut med den bevidstløse henvisning til udefrakommende forhindringer og på høje tid at tage det politiske ansvar.
***
Den internationale mindedag for afdøde stofbrugere blev markeret med en smuk mindehøjtidelighed
- den 8. i Danmark - torsdag den 21.7. kl. 19 af en gruppe brugeraktivister, familie og brugervenner - som på grund af den silende troperegn forsamledes indenfor i BF's medbragte lydtelt der blev stoppet til bristepunktet - stemningen var hyggelig og intim og
talerne var medrivende og Henrik Svales solosang var smuk og bevægende og ligesom fællessangen "Altid frejdig når du går" lød den smukkere end nogensinde. Plænen ved mindestenen var dækket af 276 hvide kors - et for hvert overdosisdødsfald i 2009
- desværre det højeste antal i gennem de seneste 12 år.
Mindedagen blev markeret med en flot blomsterkrans - til venstre ses 3 par hvide slippers og et bundt røde nelliker - en symbolsk
support til vores russiske søstre & brødre - stofbrugere der kæmper for daglig overlevelse under ekstreme forhold hvor HIV/AIDS
spredes eksplosionsagtigt og sprøjtebytte og metadon- og anden livsforlængende substitutionsbehandling er stadig totalt forbudt.
Pressemeddelelse og henvendelse til sundhedsministeren.
Den 20.7. 2011.
Stofbrugere og gadejurister kræver politisk handling for at nedbringe dødelighed
I anledning af den internationale mindedag for afdøde stofbrugere kræver BrugerForeningen for Aktive Stofbrugere og Gadejuristen
en national handleplan til nedbringelse af den høje dødelighed blandt danske stofbrugere.
I morgen, torsdag d. 21. juli 2011, er det international mindedag for afdøde stofbrugere, hvor stofbrugere, pårørende, socialarbejdere m.fl. vil mindes deres kære. BrugerForeningen for Aktive Stofbrugere afholder en mindehøjtidelighed den 21. juli 2011 kl. 19 ved Mindestedet for stofbrugere på Halmtorvet ved Eskildsgade på Vesterbro i København.
"Den fortsat ekstremt høje dødelighed er uacceptabel og mange dødsfald kan undgås, men skal det lykkes, kræver det politisk vilje", slår BrugerForeningen og Gadejuristen fast i denne fælles appel til indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og Folketingets Sundhedsudvalg.
Trods en massiv opprioritering af behandlingsindsatsen har Danmark år efter år et rekordhøjt antal omkomne stofbrugere i forhold til mange af de lande vi almindeligvis sammenligner os med og antallet er igen stigende.
Mange af disse dødsfald kan undgås. Stofbrugerne dør af overdoser blandt andet fordi vejen til overlevelseshjælp i form af modgift er for lang. De dør, fordi de illegalt fremstillede og distribuerede stoffers koncentration og renhed er ukendt for stofbrugerne. De dør af sygdomme som hepatitis og hiv/AIDS. Sygdomme, som de får undervejs – ikke som følge af stofferne, men som følge af de vilkår, de er henvist til at bruge stofferne under, den utilstrækkelige adgang til sterilt injektionsudstyr og fraværet af tilstrækkelige og attraktive behandlingstilbud. Målt på dødeligheden er vi ikke kommet tættere på at yde stofbrugerne mere sikre og bedre levevilkår i løbet af de sidste 15 år, konstaterer BrugerForeningen og Gadejuristen.
Diskussionen synes at være låst fast i debatten om etablering af fixerum. Ifølge BrugerForeningen og Gadejuristen er der dog ingen gode grunde til at undlade at arbejde målrettet på at nedbringe dødeligheden, mens vi må vente på et fixerum. Organisationerne peger blandt andet på de gode erfaringer fra udlandet med at uddanne stofbrugere, pårørende og socialarbejdere i at anvende modgiften Naloxone. Et helt ufarligt præparat, der ophæver overdoser af heroin, metadon og andre opioider. Modgiften fås i Danmark kun på recept, hvorfor organisationerne foreslår, at de kommunale læger, der i forvejen varetager behandlingen af stofbrugere, tilbyder alle indskrevne i behandlingssystemet ordination af Naloxone og oplæring i brug af denne modgift sammen med generel vejledning i at undgå overdoser. De foreslår endvidere, at modgiften gøres tilgængelig som håndkøbsmedicin, så også pårørende sikres mulighed for at rede deres kæres liv.
Der findes ingen mirakelkur, når det kommer til at nedbringe den høje dødelighed. Men meget kan og skal gøres; først og fremmest skal reduktion af dødeligheden defineres som en selvstændig målsætning i dansk narkotikapolitik gennem udarbejdelsen af den nationale handleplan. Udover at modgiften Naloxone må gøres let tilgængelig, skal der sikres adgang til attraktive behandlings- og øvrige støttetilbud, sikres en reel implementering af patientrettighederne i substitutionsbehandlingen, stofbrugerne må sikres retskrav på let og gratis adgang til sterilt injektionsudstyr, ligesom alle relevante aktører må uddannes i undgåelse af overdoser.
Ét er sikkert; man kan ikke redde sig selv fra en indtrådt overdosis. Stofbrugernes overlevelse afhænger dermed helt og aldeles af omgivelsernes engagement.
Med venlig hilsen
BrugerForeningen & Gadejuristen
***
Tidligere præsident Jimmy Carter: ”Afblæs den globale narkokrig”
Af Jimmy Carter - Udgivet: 16 Juni 2011
I et ekstraordinært nyt initiativ, annonceret tidligere på måneden, har Den Globale narkopolitiske Kommission lavet nogle modige og utroligt vigtige anbefalinger i en ny rapport om, hvordan man kan bringe mere effektiv kontrol over den illegale handel med narkotika. Kommissionens medlemmer omfatter tidligere præsidenter eller premierministre fra fem lande, en tidligere generalsekretær for De Forenede Nationer, menneskerettighedsledere, og erhvervs- og regeringsledere, herunder Richard Branson, George P. Shultz og Paul A. Volcker.
Rapporten beskriver totalt svigt i det nuværende globale antinarkoindsats, og især Amerikas "krig mod narkotika", som blev erklæret i dag for 40 år siden. Kommissionen bemærker, at det globale forbrug af opiater er steget 34,5 procent, kokain 27 procent og hash 8,5 procent fra 1998 til 2008. Dens primære anbefalinger er at erstatte fængsling af mennesker, der bruger narkotika, men ikke gør skade på andre, med behandling og at koncentrere sig om en mere koordineret international indsats med bekæmpelse af voldelige kriminelle organisationer snarere end ikke-voldelige, lavere lovovertrædelser.
Disse anbefalinger er i overensstemmelse med USA narkotikapolitik fra tre årtier siden. I en meddelelse til Kongressen i 1977, sagde jeg at landet skal afkriminalisere besiddelse af mindre end et gram marihuana, med et fuldt program med behandling af misbrugere. Jeg har også advaret mod at fylde vore fængsler med unge, der ikke var nogen trussel for samfundet, og opsummeret ved at sige: ". Sanktioner mod besiddelse af et stof/lægemiddel bør ikke være mere skadelig for en person, end brugen af stoffet i sig selv".
Disse tanker blev bredt accepteret på det tidspunkt. Men i 1980'erne begyndte præsident Ronald Reagan og Kongressen at skifte fra en afbalanceret narkotikapolitik, herunder behandling og rehabilitering af stofbrugere, mod forgæves bestræbelser på at kontrollere stoffer importeret fra fremmede lande.
Denne tilgang medførte en enorm udgift af ressourcer og afhængigheden af politi og militære styrker til at reducere den udenlandske dyrkning af hash, koka og opiumsvalmuen, og produktionen af kokain og heroin.
Et af resultaterne har været en forfærdelig eskalering i den narkotikarelaterede vold, korruption og grove krænkelser af menneskerettighederne i et stigende antal lande i Latinamerika.
Kommissionens fakta og argumenter er overbevisende. Den anbefaler, at regeringerne opfordres til at eksperimentere "med modeller med retlige reguleringer af stoffer ..., der er designet til at underminere styrken i organiseret kriminalitet og beskytte sundhed og sikkerhed for deres borgere. "Af effektive eksempler, kan man se de politikker, der har vist lovende resultater i Europa, Australien og andre steder.
Men de vil formentlig ikke henvende sig til USA for at få rådgivning. Narkotikapolitikker her er mere straffende og kontraproduktivt end i andre demokratier, og har medført en eksplosion i indsatte i fængslerne.
I slutningen af 1980, lige før jeg forlod embedet var 500.000 mennesker fængslet i Amerika, og i slutningen af 2009 var tallet næsten 2,3 millioner. Der er 743 mennesker i fængsel for hver 100.000 amerikanere, en højere andel end i noget andet land, og syv gange så stor som i Europa. Nogle 7.200 tusind mennesker er enten i fængsel eller på prøveløsladelse eller betinget løsladelse - mere end 3 procent af alle amerikanske voksne!
En del af denne stigning har været forårsaget af obligatoriske mindstekrav til strafudmåling, og "de tre strikes du er ude" love. Men omkring tre-fjerdedele af nye indespærringer på statsfængsler er for ikke-voldelige forbrydelser. Og den største enkeltstående årsag til væksten af indsatte i fængslerne har været krigen mod narkotika, og antallet af personer fængslet for ikke-voldelig narkotikakriminalitet stiger og er mere end tolvdoblet siden 1980.
Ikke alene har denne overdrevne straf ødelagt livet for millioner af unge og deres familier (uforholdsmæssigt minoriteter), men det skaber også kaos på statslige og lokale budgetter. Californiens tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger påpegede, at i 1980, gik 10 procent af hans statens budget til videregående uddannelse og 3 procent til fængsler, i 2010, gik næsten 11 procent til fængsler og kun 7,5 procent til de videregående uddannelser.
Måske den øgede skattebyrde på velhavende borgere, nødvendigt for at betale for krigen mod narkotika, vil bidrage til at skabe en reform af Amerikas narkotikapolitikker. Anbefalingerne fra Den Globale Kommission vil mindst give en vis dækning til de politiske ledere, der ønsker at gøre hvad der er rigtigt.
For et par år siden arbejdede jeg i fire måneder side om side med en gruppe af fængselsindsatte, der var i lære i byggebranchen, med at renovere nogle offentlige bygninger i min hjemby Plains, Ga. De var intelligente og engagerede unge mænd, der hver især forberede et produktivt liv efter afslutningen af sin straf Mere end halvdelen af dem var i fængsel for narkotikarelaterede forbrydelser og ville have været bedre stillet i kollegium eller erhvervsskole.
For at hjælpe sådanne mennesker forblive værdifulde medlemmer af samfundet, og at gøre narkotikapolitikkerne mere human og mere effektiv, bør den amerikanske regering støtte og gennemføre de reformer, der foreslås gennemført af Den Globale Kommission om narkopolitik.
Jimmy Carter, den 39. præsident, grundlægger af Carter Center og vinder af Nobels fredspris i 2002.
(oversat af JK)
***
Gadejuristen.dk
Internationale politiske sværvægtere: Stop Krigen mod Narkotika
Onsdag den 1. juni 2011.
En lang række prominente nuværende og tidligere verdensledere med FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan i spidsen opfordrer indtrængende til en ny politik og nye tilgange til den forfejlede Krig mod Narkotika.
I morgen, den 2. juni 2011, offentliggøres den til dato højest profilerede appel om endelig at stoppe den verdensomspændende Krig mod Narkotika. The Global Commissionon Drug Policy, der tæller en lang række prominente navne af tidligere præsidenter og blandt andre FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan, offentliggør sine anbefalinger der slår fast, at der er behov for et paradigmeskift i den forfejlede Krig mod Narkotika og lægger op til et markant skift i den herskende narkotikapolitik og opfordrer blandt andet til en afkriminalisering af illegale stoffer.
Det er første gang at en så prominent forsamling kræver grundlæggende og vidtrækkende ændringer i den måde verdenssamfundet håndterer illegale rusmidler på. Der anbefales et grundlæggende paradigmeskift fra en strafferetlig tilgang til at behandle spørgsmålet om rusmidler som et offentligt sundhedsanliggende.
Samtidig med offentliggørelsen af kommissionens rapport vil den internationale internetorganisation AVAAZ aflevere mere end en halv million underskrifter, der kræver en afslutning på den 50 år gamle War on Drugs. Underskrifterne vil fredag blive afleveret til FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon og spørgsmålet om Krigen mod Narkotika vil allerede i næste uge blive et varmt emne på FN’s Generalforsamlings High Level Meeting on AIDS i New York.
Kommissionen består blandt andre af tidligere præsidenter fra Brasilien, Columbia, Mexico og Schweiz, den nuværende græske premierminister, George Papandreou, den tidligere norske udenrigsminister og FN flygtninge højkommissær Thorvald Stoltenberg, den tidligere amerikanske udenrigsminister under Ronald Reagan, George P. Shultz, den tidligere formand for USA’s Centralbank Paul Volcker, FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan, tidligere NATO generalsekretær Javier Solana m.fl.
Også i Danmark er det helt nødvendigt med en rationel og evidensbaseret tilgang til narkotikaspørgsmålet. Det er på høje tid at overveje om det er en god investering årligt at poste milliarder i politi, straffeapparat og fængsler på at straffe mennesker i håbet om, at de ikke skader sig selv.
Gadejuristen mener, at det ikke blot er spildte penge, men at kontrolindsatsen i sig selv er mere skadelig end de stoffer den forsøger at dæmme op for. Veldokumenterede kontrolskader er blandt andet farligere stoffer, øget risikoadfærd blandt de mest udsatte stofbrugere, barrierer for at søge hjælpeapparatet og helt ufattelige sundhedsmæssige og menneskelige konsekvenser, der afspejles i de høje danske tal for dødeligheden blandt stofbrugere. Et tal der igen er stigende.
Der findes samtidig intet grundlag for at tro at kriminaliseringen virker. I de 50 år krigen har været ført, har man fortsat optrappet krigen og sat flere stofbrugere i fængsel, mens stofferne kun er blevet billigere og lettere tilgængelige. I 50 år har man blot ordineret mere af en "medicin" der ikke virker, mens de skadelige bivirkninger stiger.
”En av de farligste former for bruk av narkotika er den politiske….” – Nils Christie, norsk professor og kriminolog
Se www.globalcommissionondrugs.org for kontaktoplysninger for pressen med mulighed for eksklusiv adgang til rapporten og kommissionens pressemeddelelse før offentliggørelsen i morgen samt yderligere om live-pressekonferencen i morgen på Global Commission on Drug Policy:
Live Press Conference and Teleconference on Thursday, June 2 in New York City
For Immediate Release: May 30, 2011 Contact: Tony Newman (646)335-5384
What: Press Conference and Teleconference to release Global Commission report.
When: Thursday, June 2 at 11 am, EST
Where: The Waldorf Astoria Hotel, 301 Park Avenue, New York (Beekman Suite)
By Phone:
USA: 1-800-311-9404 (Password: Global Commission)
From Outside the USA: 1-334-323-7224 (Password: Global Commission)
An EMBARGOED copy of the report and press release will be made available starting on May 30. Contact Tony Newman (646-335-5384 or tnewman@drugpolicy.org) to request these materials.
The report and press release are EMBARGOED until 12:01 am GMT on June 2.
For yderligere oplysninger kan projektmedarbejder i Gadejuristen Emil Kiørboe, dir: 21 66 77 67 eller projektleder Nanna W. Gotfredsen, dir: 26 79 19 69 kontaktes.
****************************************************
Foreningen for Human Narkobehandling
i Norge uddeler hæderspris efter inspiration fra BF og her er formand Arild Knutsens tale til årets prismodtager tidligere minister
Thorvald Stoltenberg, ved overrækkelsen av
Brukervennprisen 2011
 " Hædersprisen blev allerførst indstiftet i Norge i 1999 af BrukerForeningen i Tønsberg og overrakt til Fremskridtspartiets John Alvheim og i 2000 til Dr. Roger Gunderson fra Holmestrand.
Prisen er inspirert av BrugerForeningen i Danmarks: Årets Brugerven. Og Brukarföreningen i Sverige deler ut den samme, men det er første gang at Brukervennprisen deles ut af FHN. Hedersbemerkningen tildeles den, som har utmerket seg som mest og best i kampen for landets brukere. Så da vil jeg si noen ord, med overskriften:"
Det handler om mennesker!
"For Thorvald Stoltenberg er utpekt til Årets Brukervenn.
Thorvald markerte seg først på rusfeltet da han og hans datter Nini, i 2001, sto åpent fram om hennes rusproblemer. Dette gjorde de for, som Thorvald sa, å få større åpenhet om narkomani. Reaksjonene var svært blandede, såpass at det må ha kostet dem en god del å stå fram slik de gjorde.
På grunn av Thorvalds posisjon i samfunnet, har deres åpenhet gjort livet lettere for mange, både brukere og pårørende. Det takker vi dere for.
Dette skjedde i anledningen at Thorvald ga ut sin selvbiografi: Det handler om mennesker. I den forbindelse utvidet Thorvald rommet for den videre narkotikadebatt, ved sin uttalelse om at det er absurd at en sykdom skal være forbudt. Dette førte blant annet til at nåværende justisminister Knut Storberget uttalte at det er like unaturlig å fengsle folk for å bruke narkotika, som det er å fengsle alkoholikere. Og dette var altså for ti år siden.
To år senere, altså i 2003, uttalte Thorvald på et russeminar for ungdom, at narkotikaproblematikken bør overføres fra justissektoren - og over til helsesektoren.
Men det var i 2009 at Thorvald Stoltenberg for alvor gikk inn for å jobbe med narkotikapolitikken. Da han takket ja til å lede et regjeringsoppnevnt utvalg for å vurdere tiltak for å bedre rusomsorgen for de mest hjelpetrengende.
I forbindelse med arbeidet i Stoltenbergutvalget inkluderte han brukerstemmene på en forbilledlig måte.
Jeg ble selv invitert hjem til Thorvald for en lang prat om narkotikapolitikk. Og i den forbindelse erfarte jeg noe ved han, som jeg har lyst til å dele med dere. For jeg kan jo vise til den ene gode uttalelsen etter den andre, men man er hva man gjør, ikke kun hva man sier. Det non-verbale forteller ofte mer om en person enn dennes ord.
På vei hjem til Thorvald, forestilte jeg meg at det skulle henge mange utmerkelser og bilder på veggene, etter et langt liv i topp-politikken. Kanskje et bilde av Thorvald sammen med FNs generalsekretær, kanskje et med Nelson Mandela, eller en annen stor president?
Men neida, der tok jeg feil. Derimot sto det på peishyllen et bilde av han sammen med Tomas, en tidligere innsatt stoffbruker som jeg kjenner til fra før.
Jeg fortalte Thorvald at jeg kjenner til han, og at jeg gjerne vil dele med han at det henger et bilde av han i Thorvalds stue.
Så det gjorde jeg, og neste gang jeg traff Thorvald kunne jeg si at jeg hadde fortalt Tomas om dette fotografiet og hvor jeg hadde sett det, og at han hadde blitt glad for å få vite det.
Og det blikket til Thorvald, kroppsspråket, tilbakemeldingen, alt! Ja, Thorvald formelig lyste opp og ble begeistret, tok hånden på skulderen min, og spurte for å få forsikret: Gjorde han det? For som dere vet. Det handler om mennesker!
Ingen er for liten, ingen er for stor.
Brukerorganisasjonene fikk bemerkelsesverdig gode muligheter til å komme med sine innspill til Stoltenbergutvalget. Både skriftlig og muntlig, også i direkte møter med utvalget.
Dette bidro sterkt til at vi følte oss ansett som blant de med de viktigste stemmene i narkotikadebatten.
Vi gjenkjente sågar flere av våre innspill i den endelige rapporten om narkotika, som ble fremlagt 16. juni 2010. Det var en uforglemmelig opplevelse å høre Thorvald på NRK P1 snakke varmt og glødende om utdeling av askorbinsyre, på pressekonferansen.
Det topptunge Stoltenbergutvalget foreslo å innføre en avkriminaliseringsreform lik den de har hatt i Portugal. De skriver i rapporten at internasjonal forskning tyder på at straffeforfølging og soning generelt synes som lite egnede virkemidler.
Utvalget skriver rett ut at jaging av tungt narkotikaavhengige for salg er uhensiktsmessig bruk av politiressurser. Videre kritiserer de den tvungne urinkontrollen av LAR-pasienter og foreslår videreutvikling av sprøyterommene, til såkalte brukerrom.
De foreslår opprettelse av mottaks- og oppfølgingssentre med koordinerende tillitspersoner, for på den måten å tette alle skottene i behandlingskjeden. Dette illustreres med å løpe stafett, ingen får løpe videre før de har mottatt stafettpinnen fra den forrige. Og dette er et usedvanlig godt svar på innspillene fra både brukerorganisasjonene og de pårørendes organisasjoner.
Utvalgets flertall, som besto av utvalgslederen, foreslår også å opprette et forsøksprosjekt med utdeling av heroin, altså heroinassistert rehabilitering.
Thorvald Stoltenberg er egentlig pensjonist. Etter en karriere som blant annet utenriksminister, forsvarsminister, internasjonal fredsmekler og president i Røde Kors – som for øvrig tilbyr fremragende nettverkstilbud for tidligere rusmiddelavhengige og andre tidligere innsatte.
Han lever i sitt åttiende år, og jobber på spreng på rusfeltet. Han har holdt mer enn hundre foredrag om narkotikapolitikken siden juni 2010. Selv har Stoltenberg uttalt at han finner dette arbeidet så meningsfullt fordi han ser hvor mange liv dette gjelder.
Vi var flere fra FHNs styre på et temaseminar om narkotikapolitikk på Røde Kors for få måneder siden. Og dit kom en relativt fersk statssekretær fra helsedepartementet som heter Robin Martin Kåss. Han uttrykte så godt, et stort problem når det gjelder rusmiddelavhengige, som vi anser Thorvald som en av de viktigste personene til å bekjempe.
Robin Kåss sa at han har erfart, etter å ha jobbet på helsefeltet en stund, at rusmiddelavhengige som pasientgruppe skiller seg fra de andre pasientgruppene på særlig et område. Og det er at hver gang vi snakker om dem, så må vi minne om at de også er mennesker. Det finnes jo ingen annen pasientgruppe som man må minne om at er mennesker.
Thorvald Stoltenberg var hovedtaler på dette arrangementet også, og like etter at denne seansen er ferdig må han haste videre for å holde appell på Oslo S. I forbindelse med den årlige minnegudstjenesten for rusofre.
I det siste har Thorvald blitt med i en internasjonal kommisjon som ønsker å fremme en ny narkotikapolitikk som i mindre grad er basert på straff. Blant annet med noen tidligere statsledere fra Latin-Amerika. Vi er veldig spent på hva dette vil føre til.
Det at du reiser rundt og kjemper for en ny og moderne narkotikapolitikk, betyr enormt mye for alle de menneskene det gjelder. Det har mye å gjøre med din posisjon i samfunnet, men særlig at du er en av landets klokeste og fineste personer. En som alle, både høyresiden, sentrum og venstresiden i politikken gjerne lytter til.
Du er jo en slags politikkens Wenche Foss.
Takket være deg, trenger man snart ikke lenger si med ord, når det kommer til narkotikabruk eller narkotikaproblematikk, at det handler om mennesker. Derimot skal det gjennomsyre framtidens narkotikapolitikk, gjennom myndighetens tilbud og handlinger.
Jeg gratulerer deg på det hjerteligste, Thorvald Stoltenberg, med Hedersbevisningen: Årets Brukervenn!
****
fra BF i København gratulerer vi først og fremmest Thorvald Stoltenberg for
en meget berettiget og fultt fortjent hæderspris - og vi gratulerer ligeledes FHN
at de har løftet stafetten og nu sørger for at uddele de norske stofbrugeres
hæderspris til brugervenner i Norge.
***
16 lig gravet fri fra massegrave i Mexico - 13.4. 2011.
Antallet af dræbte i massakre stiger dag for dag. Narkokartel anklages for grusomhederne.
Ritzau/Reuters rapporterer: At narkobanderne i Mexico fortsætter sine myrderier.
Myndighederne har netop fundet 116 lig fordelt på flere massegrave i den nordlige
og mest kriminalitetshærgede del af landet oplyser statsanklageren tirsdag, og
udpeger samtidig det brutale narkokartel Zeta for at stå bag grusomhederne.
BF mener at en generel og international legalisering af alle stoffer er den eneste
farbare vej ud af myrderierne og alle de andre ulykker og dødsfald, som forbuddet
uvilkårligt medfører. Når staten så har overtaget kontrollen gives der mulighed
for en rimelig beskatning af stofferne. Stofbrugerne vil nemlig hellere end gerne
betale afgifter til staten frem for profit til narkokarteller og terroristbevægelser.
Sådan sikres brugerne også renhed og kvalitet på de stoffer, som de under alle
omstændigheder indtager.
***
Narkomaner siger nej til gratis heroin
AF Niels Rytter Politiken 7. januar 2011.
Over halvdelen af pladserne på landets fem klinikker for lægeordineret heroin står
tomme. Eksperter har i årevis anbefalet klinikker, der udleverer lægeordineret
heroin til stofmisbrugere. Men 10 måneder efter, at den første dosis heroin
blev udleveret på statens regning, står de fleste pladser tomme. I dag er omkring
80 misbrugere i behandling, mens der på landsplan er plads til omkring 300,
oplyser Sundhedsstyrelsen. Samtidig går der hundredvis af hårdt belastede
stofmisbrugere rundt uden behandling, der potentielt kan have gavn af
tilbuddet, vurderer en af landets førende eksperter på området.
Se mere her: http://politiken.dk/indland/ECE1162018/narkomaner-siger-nej-til-gratis-heroin/
***
BF ønsker alle stofbrugere, medlemmer, venner og samarbejdspartnere et godt
og fremgangsrigt 2011, hvor vi især ønsker fremgang ift. vores mærkesager -
herunder en bedre, mere human heroinbehandling med øget fokus på brugernes
behov og ønsker med mulighed for også at ryge og sniffe, på flere og mere
differentierede klinikker med større kapacitet, længere åbningstider og hvor
personalet arbejder mere målrettet på at servicere og afhjælpe problemer og
med langt mindre fokus på kontrol der ikke blot bør opretholdes for at begrænse
eller for kontrollens skyld. BF ser ligeledes frem til at "stavnsbåndet" ift.
heroinklinikkerne ophæves, sådan at det også bliver muligt at påtage sig en
arbejde, studere eller bare leve et rimeligt normalt liv uden den fastholdelse som
to daglige fremmøder betyder. Ønskelisten er rimelig lang - men der findes ingen
andre patientgrupper der bydes ovennævnte krav, begrænsninger og
kontrollerede betingelser blot fordi de er afhængige af en medicinsk behandling
- så hvorfor skulle heroinbrugere stille sig tilfredse med de aktuelt ringere
forhold?
***
Politiken skriver den 18.12.2010: Læger: "Giv rygeheroin til narkomaner" - Det vil give færre skader,
hvis lægeordineret heroin også må ryges, mener læger. Flertal uden om regeringen støtter forslaget.
***
Den 24.11. flyttede Mindestedet for Stofbrugere på grund af Metrobyggeriet
til en ny adresse i byhaven på Halmtorvet ved Eskildsgade. Mere under fotoet:
BF havde lagt en smuk farverig blomsterkrans og Kl. 15.00 startede den lille
mindehøjtidelighed - formand Jørgen Kjær bød velkommen og fortsatte:
"Jeg vil gerne starte med at rose Metroselskabet for den fine og respektfulde
behandling vi har oplevet forud og i forbindelse med flytningen af mindesten
og paradisæbletræet der markeder mindestedet." JK talte videre om hvordan
overdosisdødsfaldene desværre er steget igen fra 239 i 2008 til 275 i 2009 -
en god grund til at åbne fixerum snarest muligt. JK fortsatte "30% af brugerne
er smidt ud af metadonbehandlingen i Halmstad i Sverige - blot på grund af
benzo-positive urinkontroller. Derefter spillede BF's husmusikus Henrik Svale
en sang om stofbrugere og vores internationale netværk INPUD. Efter sangen
holdt Birgitte Jeppesen sognepræst i Mariakirken en smuk og følsom tale om
og til støtte for stofbrugere. Sidst men ikke mindst sang Birgitte for på fælles-
sangen "Altid frejdig når du går" som lød rigtigt smukt med de ca. 30 stemmer.
***
3.11.2010 rundede BF 17 år og blev fejret af en større skare medlemmer, venner
og samarbejdspartnere og overlæge ved Københavns Kommunes Socialforvaltning
Christian Hvidt modtog meget velfortjent" Årets BrugerVen" hæderspris.
''
Torsdag den 14. oktober blev John Birk bisat af familie og venner
Se billedreportagen herunder eller tryk på "læs mere" knappen ovenfor og se det hele i større format på en ny side
Johns kiste er smukt pyntet med blomster og fra billedrammen smiler John til os
Svale synger alene og uden ledsagende musik - Cat Steven's "Morning has broken" - utroligt smukt
Præsten talte meget medlevende om John og især om hans liv i BF
Johns moder støttes af sit barnebarn Dennis og bagved kommer søster Hanne og svoger Reinert
Johns mange venner venter bedrøvet på at Johns kiste skal bæres ud af kirken
Kisten bæres af - fra v. Johns nevø Dennis & BF's Per, Steen & Jørgen samt Tom & svoger Reinert
De mange bedrøvede ansigter viser tydeligt hvor meget vi alle savner John
Døren er lidt for smal til passagen så vi må kante os forsigtigt ud af kirken
Endeligt kan vi rette ryggen og med stolthed bære John til rustvognen
Blomsterne var utroligt smukke
Johns kiste anbringes forsigtigt i rustvognen
Svale, Darko, Eva, Lene, Brian, Rose, Michael og Christian venter alle på at tage en sidste afsked
Evas og Nannas sidste afsked med John
Johns mor lægger bedrøvet sin rose på sønnens kiste -
Og modtager som gave fra BF billedrammen, med det bedste foto som vi har af John
Jørgen lægger rosen som sin sidste hilsen - far vel John!
Darko tager afsked med John
Roses sidste afsked med John
De mange smukke blomster taler sit eget tydelige sprog om Johns utrolige popularitet
Døren er lukket og rustvognen forlader kirken
Rustvognen følges af mange fugtige øjne lige indtil den forlader Bjelkes alle
Inden vi begav os af sted til kirken havde vi dækket op til kaffebord for 45 personer
Svale øver sig her på sangen som han snart skal synge helt alene i kirken
Familie og venner begynder at ankomme til BF
og stuen bliver hurtigt fyldt op med familie og gode venner
Og snart går snakken livligt om John og især om hans udsøgte humor-
Men også om Johns særpræg - hans altomfattende samlermani og lyst til at klunse
Stemningen letter efterhånden meget med den hyggelig snak om John
Winnie taler med Johns mor mens Steffen gestikulerer ivrigt
Claus Persson og Tiller - gode gamle venner af John og BF
En glad og hyggelig John - som vi bedst husker ham - her skåler han med
fotografen til BF's jubilæum i 2008. Æret være Johns minde!
***
BF deltog lørdag den 28.8. på Brugernes Bazar i Odense
Her havde formand Jørgen Kjær fornøjelsen at vise socialminister Bennedicte Kier med følge rundt
på Bazaren. Underholdningen blev i år leveret af en sprudlende Annemarie Helger der havde
medbragt den stramt bandarolerede dansepige Tanja Zobell og De Splittergale - og den lækre
mad blev frembragt af flittigt arbejdende socialrådgiverstuderende fra Den Sociale Højskole.
 
 
Bazaren i Kongens Have blev et rigtigt velbesøgt arrangement - en herlig dag hvor selv vejret viste sig
fra sin allerbedste side og blev meget bedre end DMI på forhånd havde lovet. De frivillige studerende
fra "Den Sociale Højskole" serverede på venligste vis maden til de ca. 900 deltagere og besøgende.
19. sep. 2010 DR Indland: Danskere vil have mildere narkodomme
Hårde straffe for narkotikakriminalitet er helt ude af trit med befolkningens ønske. Det viser tal fra en undersøgelse
lavet af kriminolog Flemming Balvig. I undersøgelsen kommer det frem, at mere end ni ud af ti danskere ville dømme
en narkoforbryder mildere end domstolene. Læs mere og masser af kommentarer på DR's hjemmeside:
http://tiny.cc/jibow
***
Søndag den 25. juli 2010. Berlingske Tidende: Massiv støtte til fixerum
Både røde og blå vælgere går klart ind for fixerum til stofbrugere og nu presser oppositionen igen på for
at få ordningen indført. Står det til danskerne, skal stofbrugere lovligt kunne indtage stoffer i rene og sikre
omgivelser hvor sundhedspersonale står klar til at vejlede og sikre overlevelse ved overdoser.
Flere end syv ud af ti danskere mener, at fixerum skal indføres viser en gallup-måling netop foretaget for
Berlingske Tidende. Læs mere i Steen A. Jørgensen's artikel i Berlingske Tidende:
http://www.berlingske.dk/danmark/massiv-stoette-til-fixerum
***
Onsdag den 21.7. var det mindedag for afdøde stofbrugere - der deltog langt over hundrede
stofbrugere med familie, venner og bekendte ved mindeceremonien der blev holdt ved mindestedet for stofbrugere
i byhaven kl. 19. I løbet af eftermiddagen havde foreningens aktivister dækket græsplænen med 239 sorte
heliumfyldte balloner, der duvede let i den friske vind - og på dramatisk vis illustrerede antallet af fatale overdoser
i 2008 - heldigvis er der tale om 12% færre dødsfald end i 2007 - en glædelig og forhåbentlig blivende tendens.
 
 
 
Formand Jørgen Kjær bød velkommen og fortsatte: "Den Internationale mindedag er dedikeret til de mange mennesker,
kendte og ukendte, der døde i krigen mod stoffer der blev til krigen mod stofbrugere. Det er tidspunktet, hvor vi
stofbrugere og vores familie og venner husker og hylder vores venner og kære, for de begravelser hvor vi ikke kunne
eller måtte deltage, for de døde der ikke blev anerkendt og for øjeblikket, som vi aldrig fik - til at sige farvel. Dagen er
til at huske dem, som vi kender og dem som vi ikke kendte - fra landet, vores små og store byer, i Danmark og hele
verden. Den 21. juli er en dag til at mindes; Dem, der døde af uregulerede, forfalskede og forgiftede stoffer, som
udbydes på dagens sorte marked; Dem, der blev kriminaliseret eller fængslet på grund af deres afhængighed, mange
for bare at dø af en overdosis ved løsladelsen; Dem, der døde på vores hospitaler af narkotikarelaterede infektioner
og af fattigdom eller diskrimination. Til dem, der døde i fængsler, af sygdomme, vold og de mange statslige sanktioner
og henrettelser (såsom i Burma, Dubai, Kina, Malaysia og Singapore), eller fra angreb af selvbestaltede og statsstøttede
dødspatruljer i Thailand og Brasilien; Dem, der er døde af virus der overføres som følge af den narkokrigs-mentalitet,
som aktivt forhindrer og endda i visse lande direkte kriminaliserer sprøjtebytning og substitutionsbehandlingsprogram-
mer, som i Rusland og endda også i Sverige, hvor der stadig ikke findes sprøjtebytteprogrammer i Stockholm og alle de
andre større byer, lige bortset fra Malmø og Lund, hvor Sveriges eneste eksisterende sprøjtetilbud findes. Til dem, der
trodser lovene for at få deres medicin eller foretrukne stimulans og til dem der bliver fanget i krydsilden mellem stærkt
bevæbnede narkorazziaer og nationale og lokale bandekrige som udkæmpes på grund af profithensyn. Til dem der døde
i ensomhed der opgav kampen og håbet, og til dem der ikke længere kunne kæmpe kampen. Den 21. juli er dagen, hvor
alle stofbrugere i hele verden, bærer på vores fakkel af værdighed og håb og hvor vi mindes vores venner - I bedes
holde et minuts stilhed og sende en tanke til alle dem som vi har mistet og som vi savner forfærdeligt."
***
Ole T Kristensen Faglig leder fra Cafe DUGNAD var den første taler, der bl.a. talte om det succesfulde projekt Cafe
DUGNAD og de beviseligt stærkt savnede fixerum - derefter var det Arild Knutsen fra Foreningen for Human
Narkobehandling i Norge - der holdt en medrivende tale om de desperate forhold som stofbrugerne må leve under
oppe i Norge. Derefter sang BF's huspoet og kapelmester Henrik Svale en sang om INPUD - det international netværk
for aktive stofbrugere og således blev det Dr. Birger Schrolls tur til at tale om hvordan empati, medmenneskelighed og
kærlighed, er den drivende kraft for hans enestående og mangeårige indsats for stofbrugerne især i Norge. Så blev
det igen Henrik Svales tur til at synge og spille hans egen tekst og komposition "275" (overdoser der i mellemtiden
er blevet til 239), Svale fik et kæmpe bifald og sidst men ikke mindst, holdt Hepatitis Foreningens forkvinde Susan
Christensen en stærk bevægende tale, om det store behov der stadig findes for mere og bedre behandling af
hepatitis C. Susan opfordrede forsamlingen til at holde endnu et minuts stilhed. Derefter var Maria kirkens
sognepræst Birgitte Jeppesen, forsanger på fællessangen: "Altid frejdig når du går" - alt i alt blev det en rigtig god
og stemningsfuld mindedagsceremoni hvor der blev taget 145 fotos - som nu kan ses på Facebook via denne adresse:
http://tinyurl.com/36nw2uu
***
Her følger faglig leder fra café Dugnad Ole T. Kristensens tale: Mindedag for stofbrugere: "Dugnad Vesterbro har
eksisteret i 1 1/2 år med Cafe Dugnad, der har vist sig at være et konkurrencedygtigt alternativ til stofbrugernes
uværdige liv på gaden. Dagligt besøges cafeen af omkring 200 gæster, der nyder en respektfuld servicering, den gode
mad, har adgang til toiletter og indtager deres stoffer på en afskærmet plads væk fra gaden. Vi har haft 22 OD'ere
indtil dato, og ingen er døde. Dertil kommer at stofbrugerne, når de er mange samlet på et sted, selv opfanger og
afhjælper OD'ere hos hinanden. I Hamborg beslutter Senatet i Hamborg i 1989 at legalisere forberedelserne til
fixerum i Hamborg inden den tyske Forbundsstat har lavet en national lovgivning på området. Det sker i samarbejde
med politikere,borgere, erhvervsliv, professionelle socialarbejdere og politi. I starten foregår det i et hus i et
beboelseskvarter i centrum, senere i opstillede containere ikke langt fra Hamborgs hovedbanegård. I 2001 bliver
der i Hamborg åbnet et stofindtagelsesrum med cafe og sundheds- og rådgivningsfaciliteter samt overnatnings-
muligheder og familiebehandling. Et sammenhængende tilbud ikke mere end 800 meter fra Hovedbanegården.
Stedet bliver fra start brugt af omkring 400 stofbrugere dagligt. Legaliseringen af fixerum i Hamborg betyder, at
dødstallene blandt stofbrugerne i årene fra 1998 til 2005 falder med 54 % (Fra 132 til 61). Fra 2002 til 2005 dør i
København 359 stofbrugere med en gennemsnitsalder på 38 år. Indenrigs- og Sundhedsministeren er i de år Lars
Løkke Rasmussen fra Venstre. Hamborg har i dag 4 stofindtagelsesrum af forskellig størrelse til at dække en befolkning
på små 2 mill. mennesker, og dødstallene ser ud til at falde yderligere. I København dør der i perioden fra 2002 til
2008 i alt 566 mennesker med en gennemsnitsalder på 38 år af stofrelaterede hændelser. Indenrigs- og Sundheds-
minister er indtil 2007 Lars Løkke Rasmussen og fra 2007 Jacob Axel Nielsen fra Det Konservative Folkeparti.
De siddende Sundhedsministre kunne i årene 2002 til 2008 have sparet 305 menneskeliv, hvis de havde indført
fixerum i K.benhavn, og hvis vi sammenligner os med Hamborg. Og de havde med sig i købet fået et mere
værdigt liv for borgere og stofbrugere i København, en større grad af sundhed hos stofbrugerne og mindre
svineri med kanyleaffald mv. i gaderne. Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Indenrigs- og Sundhedsminister
Bertel Haarder, Overborgmester i København Frank Jensen og Socialborgmester Mikkel Warming i København
har ikke længere nogen som helst argumentation, der taler imod ikke straks at iværksætte stofindtagelsesrum
i Danmark og i K.benhavn. Vil nationalpolitikerne ikke tage skridtet, så kan de lokale københavnske politikere
hente inspiration og mod i Hamborg, hvor man for længst har l.st problemerne. Problemer der ligner dem på
Vesterbro, og som ingen politiker eller andre har kunne løse i 35 år. Vi skylder vore stofbrugere i København, at
der sker noget nu og København må gerne gå i spidsen for resten af Danmark. "
***
Adskillige ledende aktivister fra det internationale netværk for aktive stofbrugere (INPUD) - var forsamlet
i uge29 i Wien, sammen med mange andre internationale aktivistkolleger til den 18. Internationale AIDS
konference. Tirsdag aften deltog de alle sammen med mange andre i en demonstration for menneskeret-
tigheder for stofbrugere - under "Drug Peace Initiative" & "Nice people take drugs" banner.
INPUD udsendte følgende pressemeddelelse og projekt manager Matthew Southwell udtalte
følgende, som en del af High Level Religious Leaders mødet den 20. Juli.
"My name is Mat Southwell. I am project manager of the International Network of People who Use
Drugs (INPUD). Since the 1980s I have worked with religious leaders from a number of faiths as
part of our response to those members of our community living with and affected by HIV.
Through this time I have experienced religious leaders at their best and sadly sometimes at their
worst. HIV ensures that we are confronted by challenges of ill health, our own mortality and the
loss of our friends and peers. Too often key populations such as people who use drugs have felt
judged, condemned and abandoned by religious leaders. However, we have also worked with
some exceptional local religious leaders who have met us with humanity and compassion and
ministered to our communities in our time of need. I would like to give thanks and acknowledge
these exceptional local leaders. INPUD is committed to working with EAA, CORAID and UNAIDS
to advocate to make the exceptional the standard and to help ensure that when our community
seeks spiritual support, we are met with understanding, compassion and humanity. Tomorrow,
21st July, is International Remembrance Day when we remember those members of our
community who have died as a result of the War on Drugs. We ask you to all recognise our
losses and unnecessary suffering and to stand with us as we fight for the health, rights and
empowerment of our community. INPUD commits itself to this dialogue with High Level religious
leaders. We hope this process will ensure that the global response to HIV includes the spiritual
and pastoral aspects of our lives as people who have traditionally been viewed as other or
outsiders".
***
Sensation i Norge! - Et enigt norsk retsudvalg anbefalede, fredag den 18.6. at regeringen indfører lægeordineret
heroin til de tungeste misbrugere i Norge. Journalist Anders Børringbo fra NRK1 interviewede i den forbindelse
Steen Nielsen fra BF på Valmuen, hvor Steen deltager i heroinbehandlingen, se indslaget på norsk TV:
http://www.nrk.no/nett-tv/indeks/219035/
***
Heroinbehandlingen er startet i Københavns kommune den 15 marts 2010
på "Valmuen" Tlf.: 82 20 54 00
Situationsrapport fra "Valmuen" juni 2001:
Lederen af heroinbehandlingen "Valmuen" i Københavns Kommune Torben Ballegaard, udtaler 29. maj til Ritzaus
Bureau; "Det går rigtigt godt og der allerede ses tydelige forbedringer på sundhedstilstanden for flere af de
stofbrugere, som modtager deres heroin ved to daglige besøg på klinikken på Tomsgårdsvej 17-19 - i Københavns
nordvestkvarter. Kriminalitetsniveauet er også reduceret betragteligt, så deltagerne ikke længere skal starte dagen
med at lave indbrud eller ud og stjæle i butikkerne, som de ellers var tvunget til at gøre hver eneste dag for at
skaffe penge til gadeheroin - det skal de ikke længere spekulere på efter de er visiteret og godkendt til at starte
på heroinbehandlingen".
BF rapporterer den 10.6.: Det fungerer rigtigt godt siger en bruger; "Jeg oplever en indre sjælefred og ro i
tilværelsen, som jeg aldrig tidligere har haft mulighed for at føle - det er simpelthen bare vidunderligt ikke
længere at skulle prostituere sig op til 10-15 gange om dagen. Nu får jeg mit heroin i to omgange på klinikken,
hvor personalet endda også behandler mig rigtigt godt, mens de overvåger at jeg ikke får for meget. Nu håber
jeg virkeligt at politikerne snart vil afsætte flere penge til endnu flere behandlingspladser, end der findes nu.
Der findes nemlig rigtigt mange stofbrugere der ikke er startet i behandlingen og som slet ikke kan komme ind
som reglerne er nu, enten fordi de ikke har været i metadonbehandling, eller fordi de sniffer eller ryger deres
heroin. De fortjener selvfølgelig også at der oprettes bredere tilbud med heroinbehandling for dem, sådan at
deres tilværelse også kan blive forbedret - og de kan blive kriminalitets og prostitutionsfri, ligesom jeg og de
andre brugere på Valmuen oplever.
I BrugerForeningen findes der flere som deltager i heroinbehandlingen og alle glæder sig over at de ikke længere
skal stresse med at finde midler til at skaffe heroin - "Vi nyder at vi nu kan slappe helt af med bevidstheden om
at heroinen er sikret - hver eneste dag - selv om det også er utroligt irriterende at skulle møde op og indtage
heroin/medicin på klinikken to gange om dagen på alle årets dage, så er det altså helt utroligt trygt at der nu
findes heroin - og det er den samme kvalitet og det er rene varer - og så vi skal ikke længere bekymre os om
alt det lort som gadeheroin bliver fortyndet med. Men det er rigtigt kedeligt at vi ikke slet kan holde fridag -
eller ferie - i så fald skal vi skifte medicinering til metadon - og det er håbløst for vi er afhængige af heroin og
metadon dækker ikke vores behov, så det begrænser vores frihed helt utroligt meget og vi oplever det
simpelthen som "Stavnsbindingen" er genindført for os. Selv om Valmuen har adgang til at bruge et feriehus
i Sverige, så er der kun få der tror på at det vil blive brugt - men når det på et tidspunkt bliver muligt for
sygeplejerskerne, at medbringe klinikkens rene heroin på en ferietur, så bliver det noget helt andet, for vi er
jo ikke forvænt med at komme på ferie og det er jo ikke fordi vil ikke gerne vil, men fordi det aldrig har været
muligt at rejse på ferie og samtidigt have heroin med som medicin på ferien. Vi ser meget frem til at det værste
hysteri omkring heroinen fortager sig - når politikerne og almenheden opdager, at vi ikke spiser børn eller gør
det som er værre fordi vi modtager heroin som medicin, så tror vi at der bliver slækket lidt på kontrollen - og på
længere sigt vil heroin forhåbentlig blive sidestillet med andre medikamenter såsom insulin og hjertemedicin.
Man ville jo aldrig kræve bare et dagligt fremmøde af diabetes eller hjertepatienter, blot for at opnå deres
medicin - og det er selvfølgeligt også uforholdsmæssigt kostbart at opretholde en ekstrem kontrol som den
nuværende, som jo er opfundet fordi man havde en (tåbelig) forventning om at brugerne ville sælge aftendosen
hvis de fik den med hjem - Det er en komplet absurd påstand som er så langt fra virkelighedens verden som den
kan være - heroinbrugere er afhængige af heroin - og det er korrekt at en del har solgt af deres metadon, men
det er udelukkende sket for at konvertere metadonen til heroin - Der findes absolut ingen der ville sælge deres
heroin - hvad fanden skulle de så blive raske når abstinenserne melder sig seks timer senere ?
Hvordan gik det til:
Efter Folketinget med næsten uset stor majoritet tilbage i februar 2008 vedtog at indføre heroinbehandling i
Danmark, gik der næsten to år – hvoraf mange måneder gik med forhandlinger med Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse om økonomi og med Sundhedsstyrelsen om indhold i behandlingen, men nu er
heroinbehandlingen endeligt startet den 15. februar 2010 i Københavns Kommune.
Personalet blev allerede ansat i starten af januar og lokalerne blev lige netop færdige, så Valmuen kunne åbne
dørene den 15. februar, fortæller projektleder i Socialforvaltningen Ann-Sofie Bech von Hielmcrone.
De 14 nye medarbejdere stod klar på åbningsdagen er:
· seks sygeplejersker
· fem pædagoger
· en administrativ medarbejder
· en læge
· en leder
I januar mødtes personalegruppen i et introforløb, der indeholdt introduktion til Socialforvaltningen,
introduktion til behandling med lægeordineret heroin, førstehjælp, praktik i et af Socialforvaltningens andre
behandlingstilbud, workshops om tværfagligt samarbejde, skadesreduktion og udarbejdelse af standarder og
procedurebeskrivelser, samt til et besøg i BrugerForeningen.
Hjælp til at komme videre
Lokalerne skal danne rammen om behandlingen med lægeordineret heroin, men mindst lige så vigtig bliver
den socialfaglige indsats.”Formålet med at udlevere heroin er at fremme helbred og livskvalitet hos personer,
der er afhængige af heroin.
Vi forventer, at brugerne kan få et overskud i deres liv, når de ikke hver dag skal jagte penge til stoffer. Det kan
betyde, at de får bedre kontakt med familie og venner, hvilket alt andet lige giver et bedre grundlag for også
at forholde sig til sit misbrug. For at alt det kan lykkes, er det vigtigt at arbejde med brugernes helbred mere
generelt og motivere dem til at blive ved med at komme i tilbuddet,” fortæller projektleder Ann-Sofie Bech
von Hielmcrone.
Der er plads til minimum 80 brugere i år
Sundhedsstyrelsen har opstillet kriterier for, hvem der må modtage behandling med lægeordineret heroin og
personalet i det nye tilbud har udarbejdet visitationskriterier, hvilket betyder, at brugere og sagsbehandlere nu
kan se, hvem der kan komme i betragtning. ”Flere brugere har allerede meldt deres interesse, og nu hvor
kriterierne er sendt ud i behandlingssystemet, kan behandlerne henvise brugere til tilbuddet. Vi regner med
minimum 80 brugere i år og endnu flere i løbet af næste år,” siger Ann-Sofie Bech von Hielmcrone.
Brugere, som gerne vil i betragtning, skal starte med tale med deres sagsbehandlere eller kontaktpersoner i
deres lokale rådgivningscenter, eller på lægeambulatoriet Broen. Herefter vil Valmuen bede dig om at møde
op til en afklarende samtale, borgerens behandlingshistorik og sundhedstilstand, afgør, om borgeren kan leve
op til Sundhedsstyrelsens inklusionskrav. Visitationen beror på en individuel lægefaglig vurdering, og et
tværfagligt team i herointilbuddet medvirker til visitationen.
FAKTA OM LÆGEORDINERET HEROIN
· Det anslås, at der er cirka 6.000 stofafhængige i København, hvoraf hovedparten er
blandingsmisbrugere med heroin som hovedstof. Dette ændrer sig dog for tiden over mod, at flere og
flere narkomaner har kokain som hovedstof.
· Det er et flertal på 178 af 179 i Folketinget, der har vedtaget, at heroinmisbrugere skal tilbydes
lægeordineret heroin.
· Beslutningen bygger på rigtig gode erfaringer fra blandt andet Canada, Belgien, Holland, Schweiz,
Spanien, Storbritannien og Tyskland.
· Partierne i Folketinget har afsat 70 millioner til ordningen i 2010 og 62 millioner de to efterfølgende
år. Midlerne stammer fra den såkaldte satspulje, som er reserveret svage grupper.
· Heroinen er fremstillet af opium fra Tasmanien og fremstillet og solgt til Danmark af en
medicinalvirksomhed i Schweiz. Den opbevares på et centralt lager i Storkøbenhavn, hvorfra den køres
ud til kommunernes behandlingsinstitutioner i specialsikrede køretøjer.
· Når klinikken slår dørene op i februar, skønnes det, at omkring 100-120 stofmisbrugere vil takke
ja til behandlingstilbuddet, som er målrettet de heroinafhængige, som ikke profiterer af
metadonbehandling og som samtidigt har et regelmæssigt forbrug af illegalt heroin. Det vil kun være
muligt at injicere (fixe) idet brugerne får tre forsøg på at ramme en vene. Hvis dette ikke lykkes skal
forsøget indstilles og brugeren observeres i 30 minutter og derefter besluttes det om vedkommende
skal have en erstatningsdosis som så skal injiceres i en muskel – ellers konverteres dosen til metadon.
· Der kan indtages to doser heroin – morgen og eftermiddag og aftendosen består af metadon
som kan bringes med hjem.
· Der hjemgives også metadon til fridage, weekender ferier, samt under sygdom hvor fremmøde
ikke er muligt.
***
BrugerForeningen
- for aktive stofbrugere
Indgang via Biblioteket – Blågårds Plads 5. - trappe ell. elevator til 3 etage.
Korsgade 30 3.etage.
2200 København N
Værestedet er åbent for alle på hverdage ml. 10 - 15 -
derefter er foreningen kun åben for medlemmer og aftalte besøgende til ud på aftenen. |
Tlf: 35 36 01 50
Fax: 35 24 52 31
Vi har fjernet .dk på BF's e-mailadresser for at hindre spammail-robotter i at høste vores adresser
- Tilføj derfor selv .dk i adresselinket.
E-mail: info@brugerforeningen.xx |
 |
|